KONKURRENCER

Er Priden en ekskluderende kliché?

Copenhagen Pride er en fest. En fest for retten til mangfoldighed, til at være den man er, elske dem man vil og så videre. Det er svært at sige noget nyt, vi kender alle sammen de mange gode argumenter.

torsdag, 18 august 2016 12:23

Er Priden en ekskluderende kliché?

Af Kategori KOMMENTAREN
Er Priden en ekskluderende kliché? Foto: Pilu Ottosen.
Bedøm
(4 Stemmer)

Copenhagen Pride er en fest. En fest for retten til mangfoldighed, til at være den man er, elske dem man vil og så videre. Det er svært at sige noget nyt, vi kender alle sammen de mange gode argumenter.

Det er dog ikke alle der synes det er så fedt. I går bragte vi en artikel om en københavner, som ligefrem var flov over at være københavner under Prideugen. Ikke megen sympati for mangfoldighed fra hans side.

Men vi hører også LGBTQ-personer fortælle, hvordan de ser Copenhagen Pride som en kliché, og en latterliggørelse af homoseksuelle som de ikke kan identificere sig med.

Min egen farmor spørger altid med et glimt i øjet, om jeg skal have kjole på i år, og hver gang må jeg skuffe hende. Det er ikke lige mig. Men hvorfor ikke? Jeg er sikker på, at hun vil elske mig for det, hvis jeg tog hende på ordet. 90 år er hun, og hun er fabulous!

De billeder farmor ser fra Copenhagen Pride er mediernes billeder. Drag queens, glinsende kroppe i atletiske positioner (jeg personligt godt kunne misunde), læderbøsser og andet godtfolk. –Og det er hvert år hun ser dem, for medierne, fra Ekstra Bladet til Berlingske, TV Avisen og hele vejen rundt, elsker disse billeder.
Så meget, at de har stirret sig blind på dem, og ikke bruger meget spalteplads på de 98 % af paradedeltagerne, som kommer i deres hverdagstøj.

Det er bare ikke gode billeder. Desværre vil jeg mene. For det er netop bredden og mangfoldigheden der er så fedt ved Copenhagen Pride. –Og en del af det vi fejrer er netop, at vi KAN gå gennem byen klædt som det passer os. Det er et privilegie millioner af LGBTQ’er verden over desværre ikke har.

Copenhagen Pride er mangfoldighed i AL sin mangfoldighed. Alt og ALLE inklusiv.

Så kære LGBTQ-pride-skeptiker:

Copenhagen Pride – og dem i Aarhus og Aalborg – repræsenterer også dig. Og hvis du favner Copenhagen Pride, som den favner dig, så vil du opdage, at du ikke er alene. At der i paraden er tusinder som dig, som deltager på samme måde, som hvis de slentrede en tur på Strøget en kedelig grå mandag.

Så når du møder på arbejde mandag morgen, og kollegaerne skælmsk spørger om du var ude at lufte fjerboaen, kan du jo svare ”Nej, for det er ikke lige mig, men hvor ER det dog fedt, at vi lever i et land, hvor vi KAN hvis vi VIL.”

Happy Pride alle sammen!

Brian Kjær Capkan
Redaktør OAonline

Mere i samme kategori « KOMMENTAREN
Log ind for at skrive kommentarer
 

OAonline.dk bruger cookies til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Cookies er vigtige for at vores website vises korrekt i din browser. Hvis du klikker på et link på vores website, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere om cookies